Om Karby Biobrændsel
Finn Olesen startede Karby Biobrændsel i 2003, og firmaet på Karby Mark 11 på Mors har gennem årene stille og roligt udvidet såvel sortiment som serviceydelser.
Det startede med biobrændsel alene, så forbrugerne kunne holde varmen.
I 2008 blev varelageret suppleret med flaskegas, samtidig med at et stort sortiment af diverse rengøringsartikler fandt sin vej til hylderne på Karby Mark.
Ud over rengøringsartikler finder man også et bredt udvalg af maler- og toilet- og haveartikler.
I 2013 kom cykeldelen til, idet Karby Cykler så dagens lys som en underafdeling af Karby Biobrændsel.
I begyndelsen solgte Finn Olesen brugte cykler, som han forinden havde repareret på værkstedet. Desuden startede han også med opkøb af gamle cykler, og tilbuddet om reparation af folks cykler tog også sin begyndelse.
I 2016 tog Karby Cykler skridtet videre, og startede forhandling af spritnye cykler.
Biobrændselsdelen består i dag af træpiller og træbriketter.
Nu åbner Karby Biobrændsel sin egen webshop, hvor kunderne kan bestille varer til enten afhentning eller levering.
Tilbuddet om levering gælder alle varer i biobrændselsafdelingen på nær flaskegas.
I cykelafdelingen gælder tilbuddet om levering kun for kunder på Mors.
Den fysiske butik på Karby Mark 11 har faste åbningstider for personlig betjening tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16.00 til 18.00.
Eller efter aftale med Finn Olesen.